Hvordan udvikler vi nye løsninger med corporate startup-samarbejde?


Det kan være en udfordring at omstille en stor virksomhed med den hast, der kræves i forhold til bæredygtig omstilling i dag. De nødvendige, nye løsninger kan være svære at udvikle, når produktionen og driften samtidig skal opretholdes, og er ekspertisen overhovedet in house? Samarbejde med aktører, der har ekspertisen og en mere agil organisering kan være et skridt på vejen. Få inspiration til, hvordan du indgår corporate startup-samarbejde, og hvad du kan få ud af det. Løsningerne til en bæredygtig omstilling findes, hvis vi tør at udforske mulighederne.


Speaker: Tenna Skov Thorsted, Sustainability Manager, Carlsberg

Tenna Skov Thorsted har arbejdet for Carlsberg i over 6 år. I løbet af hendes tid hos Carlsberg, har hun haft en række forskellige opgaver. Hendes opgaver har varieret i alt fra Project Management Office til Global Sales and Marketing Coordinator. Nu leder hun Carlbergs bæredygtighedsindsatser.

Som Sustainability Manager er det hendes opgave at sikre, at Carlsbergs ambitiøse bæredygtighedsindsatser bliver opfyldt, og at initiativerne skaber værdi for Carlsbergs kunder, forbrugere, kollegaer og samfundet. Disse mål inkluderer blandt andet “NUL kulstoffodaftryk og NUL vandspild”, samarbejde med hele værdikæden og sørge for kommunikation målrettet mod kolleger, partnere og forbrugere.

Taler: Anders Lendager, CEO og stifter, Lendager Group

Anders Lendager er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen Aarhus. Han er anerkendt bæredygtighedspioner, som er kendt for at skubbe grænserne for at gøre den danske byggeindustri mere bæredygtig og cirkulær. Hans pionerånd er repræsenteret i Danske Arkitektvirksomheders bestyrelse, som medlem af the SDG Accelerator’s Advisory Board by the United Nations, som gæsteprofessor på Arkitektskolen Aarhus samt forskellige komiteer, der leder klimaindsatser og miljøudvikling.

Anders mestrer kunsten at omtænke grundlaget for, hvordan vi ser på og håndterer byggeprojekter, og for hvordan man kan generere nye metoder til at opbruge materialer og derved skabe en sund, grøn og cirkulær verden for alle gennem det menneskeskabte miljø.

Lendager Group er en game changer i det menneskeskabte miljø. De skaber innovative løsninger, byggematerialer og arkitektur inden for bæredygtighed, cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet.



Tilbage til oversigt